Foredrag - Kom af med din ængstelighed som rytter!
For nogle ryttere kan det nogle gange være en hel overvindelse
at komme op på ryggen af hesten. Årsagerne kan være mange — en
eller flere dårlige oplevelser, som ligger og gemmer sig i
underbevidstheden og dermed blokerer for at det er muligt at
slappe af på hesteryg.
Pludselig sidder man som rytter og har følelsen af, at man
dårlig nok kan finde ud af at ride, følelsen af, at nu falder
man snart af eller følelsen af at man ikke kan styre hesten.
Man føler at alle andre ryttere omkring én har styr på deres
ridning og at man selv er tilbage på babystadiet. Ens selvværd
omkring ridning har fået et ordentligt dyk!!!
Det kan være svært for mennesker omkring at forstå, hvor
slemt man som ængstelige rytter kan have det. Man kan komme ud i
nogle uoverskuelige situationer, når man rider ud med andre
ryttere på en tur. En tur som skulle have været en fornøjelse,
kan ende ud i et sandt mareridt.
Rider man ud i flok med andre ryttere, er det ofte med
hjertet oppe i halsen - hvad nu hvis der kommer for meget fart
på, eller hvad nu hvis jeg falder af, hvad nu hvis ......
For mange ryttere er det ikke noget man taler om, man
følger bare med i flokken af ryttere, og det bliver
ængsteligheden ved at ride, sjældent bedre af.
Lysten til samvær med hesten og til at komme ud og ride,
daler og nogle ryttere kan ligefrem have svært ved at overvinde sig
selv og bliver i stedet verdensmestrer i undskyldninger overfor
sig selv, omkring årsagen til, at det ikke lige passer så godt
med ridning her og nu.
Foredraget omhandler - det at være ængstelig rytter—og hvordan
man kan komme videre, med sig selv og i relation til sin hest.
For god ordens skyld skal det nævnes, at der
primært er fokus på rytteren og de ting der sker, rent mentalt, når
angsten melder sig hos rytteren.
Et foredrag for dig, der gerne vil finde glæden ved at
ride, frem igen.