Anotherway - Ro og Balance i krop og sjæl  - Hypnose - Stresshåndtering - Karrierecoaching - Massage- Clairvoyance m.m.









Tulle hjalp mig til at se mere positivt på livet
     
 





















































Tulle tilbyder en vifte af muligheder/værktøjer og har har en hel palette af forskellige ”muligheder/værktøjer” som hun gør brug af. Tulle tager altid udgangs punkt i hvor er jeg lige nu og hvad mit behov er, hvor kan hun hjælpe mig bedst.

Jeg har prøvet forskellige ting hos Tulle:

Clairvoyance
Meditations kurser
Clairvoyance kursus
Hypnose

Uanset hvad man vælger af værktøjer til hjælp her og nu, er det noget som man virkelig kan mærke en forskel på bagefter.

De forskellige kurser Tulle holder er både spændende og ret sjove.


Meditationsaftenerne er informationsgivende og man har en helt skøn ro i kroppen efterfølgende. Det er også op til den enkelte kursist at byde ind med hvad man har lyst til, da Tulle tilbyder forskellige typer meditationsmåder.

Derfor er det spændende at komme hver gang, da det er forskelligt gang til gang.



Clairvoyance kursus er så super spændende – at det skal prøves hvis man bare er en smule nysgerrig. Der sker ting og sager med en selv. Om man er i tvivl fra starten af kurset, så er man det ikke undervejs.

Jeg oplevede en der havde tilmeldt sig men var meget i tvivl om sine egne evner, men allerede ved første opgave skete der ting og sager for vedkommende. Det styrker ens tro på den åndelige verden samt ens egne evner.

Clairvoyance hos Tulle, der kan jeg sige at min oplevelse var ret stærk. Tulle kunne sige ting som ingen vidste noget om.

Samtidig også ting som var til hjælp i min egen udvikling. Så oplevelsen var både givende og ret så spændende, da der var flere lag i det jeg fik at vide, for mig.


På et tidspunkt i mit liv, var jeg meget usikker i forhold til en bestemt type arbejdsopgave ved et jobskifte.
Her var hypnosen en kæmpe hjælp, da jeg kunne starte mit nye job med en selvsikkerhed som jeg havde fået gennem hypnosen.

På et andet tidspunkt væltede næsten alt i mit liv - job, økonomi og mit kærlighedsforhold samt flere ting. Hvad kunne hjælpe mig – vinde i lotto, det kunne måske hjælpe mig i min økonomi, men der var også alle de andre ting i mit liv som gjorde at jeg var ret langt nede i forhold til min livsglæde eller mangel på samme.

Her var der ingen tvivl for Tulle hvad der kunne hjælpe mig – hypnose. Jeg var så langt væk fra min livsglæde at valget faldt på en meget mild hypnose. Dette hjalp mig til at se mere positivt på livet.


Efter 14 dage kom jeg i hypnose igen, da der skete noget nyt i mit liv. Efter den anden hypnose, var jeg bare så glad og kunne se alt det positive i mit liv igen. En boblende glæde, som smittede så meget at jeg nu har fået lige det job som jeg har ventet så længe på at få.


Jeg tror at hvis jeg ikke havde fået hypnosen havde jeg ikke haft overskuddet til at skrive den ansøgning som gjorde at jeg fik det job, som var det helt rigtige for mig.



Kvinde 43 år


Kontakt

Copyright © Hyllested Larsen I/S | M.D.Madsensvej 16 1. sal | 3450 Allerød | Tlf: 40 28 54 10 | Kontakt@anotherway.dk